Firmaprofil


Gudhjem Special er kendt for sin is, ikke mindst den berømte Bornholmer Softice.



Siden starten i 1959 hvor hovedvægten var lagt på pensionatsgæster og skolebørn, har is salget vokset år for år og krævet mere og mere plads til vort udvidede sortiment, maskiner og de mange turister og ikke mindst alle vore trofaste bornholmske stamkunder, som kommer hver weekend for at nyde en dejlig is og gå en tur på havnepladsen.



Med en dygtig og frisk medarbejderstab gør vi alt for at leve op til det gode renomme om kvalitet, fin service og altid tilfredse kunder. Vi er ikke perfekte, men det er vort mål....!

 

Foruden vore mange isvarianter og kombinationer, har vi et stort udvalg i konfekture, vafler, gaveartikler og kunst.

 


Vort slogan er de 4 esser:  "Sol, Sommer, Salsa og Soft-ice".